Den 13-12-2017 ved Stine og Tekla
Dagens program
09.00-09.15: Check in09.15-09.45: Oplæg og diskussion - sproglig kategorisering og om at synliggøre sproget
09.45-10.15: Studenteroplæg fra studerende med FIF-baggrund (Forberedelse for Indvandrere og Flygtninge)
10.15-10.30: Pause
10.30-11.30: Gruppearbejde med cases med temaet "Sprogkulturer og magt"
11.30-12.00: Fremlæggelse og diskussion af cases
Cases fra den mangfoldige læreruddannelse
Den mangfoldige læreruddannelse fra et FIF-perspektiv
Materialer:
- Powerpoint - Sprogkulturer og magt
- Knudsen, Stine Kragholm & Wulff, Lone (2017): Sprog og Fag i: Knudsen & Wulff (red.): Kom ind i sproget – flersprogede elever i fagundervisningen
- Tonsberg, Signe: Drop Stigmatiseringsbingoet – ord skaber børn (2017)
Interessant case fra kollega, som ikke blev præsenteret: hvad gør man, når man har svært ved at udtale studerendes navne? Det lyder måske banalt, men det betyder noget relationelt og påvirker begge parter. Casen: underviser har svært ved at udtale navnet "Chaima", gør det vedvarende forkert, og den studerende retter udtale (og viser dermed, at det betyder noget for hende) på en stille og rolig måde. Til sidst tager underviser samtale med studerende i en pause og skriver udtalen ned med egen lydskrift ('Shey-ma'). Derefter kan hun huske udtale.
SvarSletAnalyse: det er den lille pause lige inden det uudtalelige navn, der påvirker begge parter; der er ingen 'hard feelings', men masser af stive smil og akavet mimik. Det bliver nemt at skynde sig væk/'lade det gå', men heldigvis holder den studerende fast og underviser finder en sproglæringsstrategi til løsning.
Case modersmål i undervisningen – et sprogligt blik på fagbegreber i kristendomskundskab
SvarSletEt par tosprogede studerende på PL4 med kristendomskundskab ville arbejde med, hvordan modersmålet kan inddrages i undervisningen. Under vejledningssamtalen gik det pludselig op for os, at faget jo allerede i sit fagsprog rummer biliteracy – fordi flere fagbegreber både forekommer på dansk og på et modersmål - eller måske nærmere et religiøst sprog. Flere fagbegreber indenfor islam er arabiske fx Hajj (den muslimske pilgrimsfærd), Salah (de fem bønner), eller hinduisme hvor flere begreber er sanskrit: Karma ( ens skæbne er bestemt af ens handlinger), Samsara (den uendelige cyklus af skabelse og undergang). I undervisningsmaterialer til faget bliver disse begreber også ofte anvendt.
De religiøse sprog er sjældent direkte modersmål for elever i 2017, men det kan være sprog, som nogle elever har både religiøs viden og erfaringer på. Derfor kan det være en fordel at anvende det religiøse sprogs betegnelse som fagbegreb, så eleverne lettere forbinder deres viden om verden med begrebet.
De to studerende gav udtryk for at det gjorde en forskel i forhold til deres begrebsforståelse, når vi talte om Hajj i stedet for den muslimske pilgrimsfærd, da deres viden om verden lettere blev forbundet til begrebet Hajj.
De to studerende planlagde herefter et undervisningsforløb i kristendomskundskab, hvor de anvendte begreberne fra islam som fagord i et forsøg på lettere at inddrage muslimske elevers viden i den faglige introduktion til islam.